Havemøblerne skal frem. Nu skal vi hygge os sammen

havemøbler fra fdb

Jeg elsker min brugskunst, min keramik og at indrette mig eget hjem med disse ting.

Det samme gør den danske møbeldesigner Thomas Alken som har designet de fedeste havemøbler for FDB, som jeg desværre ikke har råd til lige nu, men som jeg så i deres udstillingslokale i Gilleje.

Han har selv udtalt om sine havemøbler:

Jeg dyrker mødet mellem møbler og kroppen. Og den sociale dimension, der ligger i den måde, vi bruger møbler på. Og så elsker jeg at arbejde med materialerne: Udforske mulighederne og skabe møbler, der holder og bliver smukkere med tiden”  ( se mere her )

Og det er lige præcis hvad teak gør. Det får en utrolig smuk patina med årene, og dette kombineret med smukt design ( i stedet for de billigere modeller som du finder i Bilka osv), jamen så får jeg næsten tårer i øjnene af glæde.

Jeg har kun selv en lille terrasse hvor der lige  nu står et lille havebord med 2 stole. Det er alt hvad der plads til. Og så har jeg selvfølgelig lidt brugskunst i form af nogle vaser med udendørsplanter i. Men der regner jeg så absolut at kunne udskifte mine 2 nedslidte havestole, og mit havebord med den fede serie af havemøbler fra FDB.

Hvad koster havemøbler af god kvalitet nu om dage ?

Well, well, well… Det siger selv, som den elskede CV Jørgensen sang. De koster mere end billige havemøbler, så har jeg ikke sagt for meget. Og prisen er som sagt også for høj til at jeg har råd til dem, men derfor kan man jo godt drømme om dem, ikke sandt ?

Lige præcis den serie fra Thomas Alken er dog ikke så slem. Du kan for eksempel finde en havestol til kun 1400,- kroner, hvis du er medlem af COOP. Så kan man senere bygge ud med fodskamler, borde osv. Nu jeg tænker over det, så starter jeg bare med en stol, så er jeg ligesom i gang.

Når jeg skal finde inspiration til mine havemøbler, så kan jeg også godt lide at sætte mig ind i min yndlings lænestol med en kop varm the, og så bladre Bo Bedre igennem ( altså bladre igennem med min Ipad, ikke ? ) 🙂

Bonusinfo om møbelarkitekten til mine yndlings havemøbler

Thomas Alken udtaler til http://byggeri-arkitektur.dk

“Min farfar var møbelsnedker, og min morfar billedbeskærer. Som lille knægt fik jeg lov til at følge dem, og senere også den lokale landsbysmed, i deres arbejde. Jeg kan huske, at det fascinerede mig dybt – især den lethed, hvormed de formede objekter på. 

I dag er det da også alle andre steder end ved tegnebordet, at han henter ideer. ’Jeg tror ikke på, at du kan skabe alt ud af intet,’ som han udtrykker det og hentyder til, at de bedste ting i hans verden er blevet skabt gennem dialog, samarbejde eller simple opdagelser. Et godt eksempel på lige præcis det er træknagen ’Hang On

– Under et besøg på værkstedet hos PP Møbler i Allerød bemærkede jeg, at de havde en del overskudstræ liggende fra deres meget lækre produktioner. Det var så smukt, og jeg tænkte, at det ville være en skam, hvis det ikke blev brugt på en eller anden måde, så jeg spurgte, om jeg måtte prøve at eksperimentere med mulighederne.”

Her kan du se en video fra Pinotex om hvordan du bedst beskytter dine nye lækre havemøbler

Skriv et svar